Ung double-spiller i badminton vil træne sin mentale styrke

Nyheder

Ung double-spiller i badminton vil træne sin mentale styrke

Den unge doublespiller og efterskolelev Emil Lauritzen indeleder et samarbejde med mentaltræner Carsten Oldengaard.

Emil siger selv om sine overvejelser for at blive bedre mentalt:

"Jeg håber og tror, at et mentaltræningsforløb vil kunne hjælpe mig i min sport. Jeg føler at jeg har godt styr på de grundlæggende ting omkring træning, kost, søvn m.m., men jeg føler at jeg kan udvikle mig endnu mere ved at arbejde med det mentale område.
I en periode har jeg følt modgang, og jeg håber at arbejdet med det mentale kan give mig mere styrke og overskud både til træning og kamp.

Når udøvere kontakter Carsten for at indgå i et mentaltræningsforløb, binder de sig for minimum et år. Et år kan synes som lang tid. Til det svarer Emil:

"Jeg har læst og fået at vide, at det er svært og kræver tid at udvikle sig mentalt, derfor føler jeg at det er rigtigt at indgå i et længere mentaltræningsforløb. Ved at indgå i et langt mentaltræningsforløb håber jeg også, at kunne få styr på flere områder inden for det mentale."

At valget faldt på Carsten som mentaltræner, var ikke en tilfældighed.

"Jeg har valgt Carsten Oldengaard fordi jeg fik anbefalet ham, og var inde og læse om ham. Det betyder en del for mig at Carsten samarbejder med mange andre unge sportsudøvere og især andre badmintonspillere. Efter den indledende samtale synes jeg at Carsten virkede utrolig engageret og interesseret i at hjælpe mig."

Et mentaltræningsforløb består af samtaler, undervisninger, hjemmeopgaver og observationer af træning/kamp samt løbende dialog med træneren.