Skytten Rikke Mæng vinder DM i 10 m luftriffel.

Nyheder

Skytten Rikke Mæng vinder DM i 10 m luftriffel.

Skytten Rikke Mæng vinder DM for anden gang i træk i OL-disciplinen 10 m. luftriffel.

Det var en yderst spændende finale, hvor den danske skytte-elite deltog. Stillingen i finalen ændrede sige flere gange undervejs. Finalen foregår med elimineringsrunder, hvor der til sidst står 2 skytter, som skal skyde om guldet. Rikke er en af de sidste 2 skytter. Før sidste skud er Rikke 0,1 point efter førstepladsen. Trods det pres lykkes det Rikke at slutte af med et skud på 10,4 og konkurrenten skyder 10,0. Det betyder, at Rikke vinder DM-guldet med 0,3 point. 

Mentaltræneren fulgte Rikke under hele DM.

"Det er rigtigt godt mentalt arbejde, der blev lavet under konkurrencen. Hun var virkelig på arbejde", siger han med et smil på læben og fortsætter: "Jeg synes, det er ekstra sejt mentalt, set i lyset af hendes nedtur omkring jul og mistet mulighed for at komme med til OL. At hun så også resultatmæssigt inden for de sidste 4 uger har lavet hattrick og vundet det danske mesterskab på 15 meter luftriffel kaliber 22 og DM for hold sammen med Trehøje Skytteforening ligeledes i kaliber 22 og nu vinder DM i hendes favoritdisciplin 10 m. luftriffel understreger bare hendes mentale styrke", afslutter mentaltræneren Carsten Oldengaard.

Hvis du er mere interesseret i at Høre om Rikkes oplevelse og tilgang til sin skydning fra jul og fremefter så læs artiklen "Min verden ramlede sammen" fra Herning Folkeblad her