Golfspilleren Victor Østerby optimerer på det mentale område

Nyheder

Golfspilleren Victor Østerby optimerer på det mentale område

Golfspilleren Victor Østerby og mentaltræner Carsten Oldengaard har indledt et samarbejde.
De ser begge frem til samarbejdet på det mentale område på næste års Challenge Tour.

Victor siger om baggrunden for at sætte ekstra fokus på det mentale område:

”Jeg ser det mentale område, som et af de mest væsentlige områder for, at kunne nå mit fulde potentiale. Jeg er sikker på, at jeg kan lære meget mere om selv og gribe visse situationer bedre an.
– Og som golfspiller bliver man kastet ud i rigtig mange forskellige situationer på banen. Det er vigtigt for mig, at jeg har selvtillid, fokus på det som gavner mig og kender mig selv, også i uforudsete episoder på banen.”

Carsten ser også meget frem til samarbejdet:

”Jeg glæder mig til samarbejdet med Victor og synes allerede nu, der er nogle rigtige gode tendenser i hans tankesæt både på og uden for banen. Det vil vi bygge videre på hen over det næste års tid.”

Victor begrunder valget af Carsten som mentaltræner således:

”Jeg har valgt, at indgå et samarbejde med Carsten Oldengaard fordi, jeg kan lide hans tilgang til selve træningen. Han vil gerne vide alt om mig og det hjælper træningen til, at blive meget præcis. Derudover ser han min sport i et større perspektiv. Dvs. at han også ser udover det der sker på selve golfbanen, men også hvad der sker rundt om mig.”