Dressurrytter Helena Ejlersen fik proces og resultat til at gå hånd i hånd

Nyheder

Dressurrytter Helena Ejlersen fik proces og resultat til at gå hånd i hånd

Under weekendens stævne lykkedes det i første forsøg Helena og hendes pony Mini Cooper at få titel af B-ekvipage i ponydressur dvs. godkendelse til at kunne deltage i landsstævner, som er det højeste stævneniveau i DK med mulighed for til at ride kvalifikationsklasser til individuelt Danmarks Mesterskab i ponydressur.

Det er et imponerende resultat ikke mindst fordi Helena selv har uddannet 7 årige Mini Cooper til de høje dressurklasser på blot 13 måneder. En væsentlig del af ekvipagens succes tilskrives Helenas mentaltræningsforløb hos mentaltræner Carsten Oldengaard. Forløbet har været til stor glæde og støtte for både Helena og hendes forældre.

Helena fortalte selv kort tid efter, at resultatet var opnået:
”I dag kunne jeg virkelig mærke, hvad det vil sige, at hvis jeg arbejder med mine processer, så følger resultaterne med. Flere måneder før vi havde håbet på det, opnåede jeg den eftertragtede B-kvalifikation, som er adgangsbilletten til de store landsstævner. Jeg er utrolig glad for at mærke, hvordan den mentale styrke, som jeg fået gennem mit forløb hos Carsten, nu fungerer for mig i en presset stævnesituation. Uden min mentaltræning var jeg aldrig nået så langt.” 

Helenas forældre siger om deres oplevelse af mentaltræningsforløbet:
”Vores datter har som 12-13 årig haft et forløb hos mentaltræner Carsten Oldengaard. Han har hjulpet hende igennem en periode med sportslige og personlige udfordringer ved effektivt at lære hende, hvordan man prioriterer og fokuserer på ressourcer og processer fremfor begrænsninger, kortsigtede mål og resultater. Herudover har han lært hende let-anvendelige redskaber til at håndtere præstationspres i forbindelse med konkurrencesituationer.”

Forældrene fortæller også om deres oplevelse af, hvordan en mentaltræner, som en objektiv støtteperson, kan give sportsudøveren hjælp og ressourcer på en måde, som de ikke selv har formået:
”Vi er meget tilfredse med samarbejdet med Carsten. Vores datter har fået selvtillid, overskud og indsigt i vigtigheden af mental styrke og kontrol på en måde som, vi ikke har formået at give hende. Den læring, hun har fået af Carsten, er ikke kun noget hun kan bruge i sportslig sammenhæng, det er også læring til resten af livet.”

Mentaltræneren sig selv:
”Det gør mig utrolig glad, når det lykkes for udøveren at få processerne til at gå i hånd i hånd med resultaterne. Jeg ved, at Helena er sej og arbejder drønhårdt for at opnå de flotte resultater. Så det er bare dejligt, når lykkes.”