Nyheder

Sportscollege Skive og Oldengaard.dk viderefører samarbejdet

Sportscollege Skive og Oldengaard.dk v. mentaltræner Carsten Oldengaard viderefører samarbejdet.
Leder af Sportscollege Skive, Simon Antonsen udtaler:

"På Sportscollege Skive har vi set frem til at Carsten Oldengaard for andet år i træk skal ind og arbejde med Sportscollegeelevernes mentale færdigheder på 2. årgang.

I Carstens inspirerende og motiverende undervisning, arbejder han sammen med sportscollegeeleverne på, at forbedre deres mentale færdigheder, så de bl.a. bedre kan tage vare på deres egen sportslige udvikling.

Igennem teoretiske og praktiske øvelser har Carsten en fantastisk evne til, at få eleverne til, at forholde sig og reflektere over deres egen hverdag med sportslig og faglig udvikling og hvilke udfordringer der kan være i dette. Derfor er undervisningsforløbet begyndt lige så succesfuldt som sidste år."

Carsten siger følgende om samarbejdet:
"Jeg er stolt over igen i år at være tilknyttet Sportscollege Skive. Jeg underviser i mentaltræning og mentale værktøjer/mentale færdigheder som en del af elevernes idrætsfag. Derudover underviser jeg også forældrene i, hvordan de som forælder støtter deres sportsbarn bedst muligt.
Det er fornøjelse af være sammen med de unge og jeg har en oplevelse af, at der bliver taget godt hånd om de unge sportsudøvere og at deres trivsel er højt på dagsordenen" 

Se linket her for at se en lille inspirationsvideo med afsæt i den mentale træning, der skal motivere unge sportsudøvere til at tage på Sportscollege Skive/Skive Handelsskole.