Nyheder

Skytten Rikke Mæng deltog i 3 finaler på 3 dage

Skytten Rikke Mæng har netop deltaget i LF Open. Det største skydestævne på dansk jord. Det lykkes både at lave en personlig rekord i en af de indledende runder på 417,4 point. Point som ville bringe hende i det fleste internationale finaler såsom world cups'ene.

For Rikke gjaldt det meget om at få afprøvet nogle af de mentale værktøjer og strategier, hun har arbejdet med de sidste 3-4 mdr.. 

Hun har blandt andet arbejdet med nogle ret hårde mentale opgaver under overskriften "uløselige opgaver", fortæller mentaltræner Carsten Oldengaard. "Det betyder blandt andet, at hun har mødt ind til en del morgentræninger med højst 5 timer søvn, og skal på den baggrund løse nogle svære tekniske og taktiske opgaver, hvor vi meget kigger på hendes evner og kompetencer til at håndtere.

"Rikke viste i mange tilfælde, at den daglige træning og mentale træning har båret frugt. Det viser sig eksempelvis, da hun i en af de indledende serie, hvor hun skyder personlig rekord. Her har hun to skud på 9,9 (Hvilket er lavt) og alligevel får fat i sine mentale værktøjer og strategier og ryger ind sin proces og automatik igen. Det er der god grund til at være stolt af", siger mentaltræneren.

Rikke siger selv om stævnet og sin indsats:"Det har været god weekend. Jeg har haft fornøjelsen af at have min mental træner Carsten Oldengaard og daglige træner Bent Helleskov med hele weekenden. 3 rigtig lærrige dage, hvor jeg har lært en masse om mig selv, og har fået glæde af mange af min nye mentale færdigheder.

Nu er det bare hjem og arbejde videre med nogle af de erfaringer jeg har gjort mig. Især er jeg blevet noget klogere på min konkurrencestrategier før, under og efter konkurrence. Så det er et af mine kommende arbejdsområder og som jeg snart igen får lov til at afprøve igen. Det bliver under Swedish Open i jan 2016."