Nyheder

Forlængelse af samarbejde med ung svømmer

År 1 er netop blevet forlænget til år 2 for en ung 16 årig svømmer. Svømmeren stod i begyndelsen af mentaltræningsforløbet med et overstået længerevarende skadesforløb. Målet for mentaltræningsforløbet var at komme styrket ud af skaden, hvilket betød at kunne holde perspektiverne for sin udvikling og få trænet godt hver gang.

Det lykkedes efter udøverens udsagn ret godt:

"Jeg er blevet meget mere fokuseret i min træning, og jeg er blevet bedre til at styre mine tanker hen på det positive, som jeg rent faktisk kan gøre noget ved. Det hjælper rigtig meget til stævner, da det har øget min fysiske styrke og min mentale parathed"

”I arbejdet med unge sportsudøvere, der går i folkeskolen er forældresamarbejdet meget vigtigt for at få en god retning på udøveren. For at skabe retning mødes jeg også med forældrene uden sportsbarnet til såkaldte forældremøder. Det er en naturligdel af et mentaltræningsforløb, når udøveren er under 18 år”, udtaler mentaltræneren Carsten Oldengaard.

Svømmerens forældre fortæller her lidt om deres overvejelser ved, at deres barn skulle begynde i et mentaltræningsforløb og hvordan de har oplevet forløbet:

”Det var lidt af en overvindelse at lægge en del af opdragelsen og formningen af vores dreng i hænderne på en vildt fremmed, men i samarbejdet med Carsten er vi som forældre kun blevet overrasket positivt. Vi har oplevet en mentaltræner, der er gået ind til arbejdet med vores dreng med respekt og stor professionel kompetence. Carsten har udvist en fantastisk forståelse for netop vores familie og netop vores dagligdag. For vores dreng har det betydet, at han har fået en langt bedre forståelse for sin egen personlighed, og han er blevet langt bedre til at sætte ord på – både når det går godt, og når det går knap så godt. Som atlet oplever vi ham som langt mere fokuseret og mentalt stærkere, og det er helt klart en medvirkende faktor til forbedringen af hans præstationer og hans træningsindsats. Vi anbefaler gerne andre at indgå et samarbejde med Carsten O – hans mentaltræning virker (-: ”